Tilbage

 

Historien om Ivigtut og Grønnedal.

Ivigtut betyder på grønlandsk "det græsrige sted". Når der i dag er bebyggelser i området ved Ivigtut og Grønnedal, skyldes det ikke områdets fangstmuligheder, da det ikke er grønlændere som har grundlagt de 2 beboelsesområder. Men det kan tilskrives den mineralforekomst, som fandtes ved Ivigtut. Europæerne navngav det "kryolit" i København i 1779. Kryolit er hvidt som sne, derfor det græske navn for is-sten, kryolit.

 

Kryolitsten.

I 1856 brydes det første kryolit ved Ivigtut.
I starten blev det anvendt til fremstilling af soda, men den største betydning det har haft er i forbindelsen med fremstilling af aluminium.

Det blev især en væsentlig faktor under 2.verdenskrig, hvor kryolitten blev eksporteret til U.S.A. til anvendelse i den amerikanske flyvevåbenindustri.

Grønnedal ligger 5 km. øst for Ivigtut mellem de 2 fjelde Brattefjeld og Rypefjeld

Navnet Grønnedal optræder på kort over området helt tilbage til 1863, og navnet fremgår også i de gamle beskrivelser af området. Områdets karakter ændres dog markant, da amerikanerne i 1941 som en del af en samlet forsvarsstrategi i besejlingen af Grønland og U.S.A. beslutter at anlægge et forsyningsanlæg i Grønnedalen. Dette stod færdigt i 1943.

 

Historisk oversigt.

1779
Kryolitten navngives i København, opkaldt efter det græske ord for “is-sten”, kryolit.

1795
Under et foredrag omtales kryolitten for første gang til en større kreds af videnskabsfolk.

1799
Professor P. Chr. Abildgaard besøger Ivigtut.

1809
Tyske mineralog K. L. Giesicke ankommer til Ivigtut.

1849-50
Polyteknikker Julius Thomsen finder metode til fremstilling af soda af kryolitten. I 1853 opnår han patent på samme metode.

1854
Den første last kryolit sejles til København, i alt 53 tønder. Kryolitten blev lastet af grønlandsk arbejdskraft i Ivigtut, og derfra sejles den med konebåd til Arsuk, hvor Handelens skibe lå forankret. En omstændelig transport, med et tons kryolit pr. konebåd.

1856
De første danske arbejdere sendes til Ivigtut. Ekspeditionen finansieres af C.F. Tietgen. Der indgås ny aftale med staten. Julius Thomsen skal betale 12% i afgift til staten. Ca. 100 tons kryolit brydes det år.

1857
Julius Thomsen og samarbejdspartnerne Georg Howitz og Theobald Weber & Co. etablerer kryolitvirksomhed. I Haderslev placeres kryolitsodafabrik.

1859
Fabrikken flyttes til København. Selskabet får af flere gange forlænget koncessionen frem til 1925. Undervejs ændres ejerforholdet nogle gange og i 1870 kører fabrikken videre under navnet Øresunds Chemiske Fabrikker. Øresunds Chemiske Fabrikker udsender en særlig møntfod kun beregnet til brug i Ivigtut.

1862
Mandskabsstyrken tæller 40 mand. 14 af disse mister livet ved en skørbugsepedimi i vinteren 1862-63. 10 engelske barkskibe forliser i isen på vej til Ivigtut.

1866
Der tilknyttes en læge til bruddet i Ivigtut.

1920
Her starter den såkaldte guldalderperiode. Fremgang i efterspørgsel på aluminium, samtidig med en modernisering af anlægget i Ivigtut gjorde, at man nu kunne udskibe 50.000 tons årligt, da moderniseringen slog igennem i 1926. Der var nu opført en radiostation og et elektricitetsværk.

1922
Den sidste serie mønter udsendes i Ivigtut.

1924
Den store forsamlingsbygning beregnet til filmfremvisning og badminton opføres.

1924-26
Læge i Ivigtut i denne periode er Arthur A. Rasmussen (senere navneændring til Vaag). Arthurs kone føder i 1925 sønnen Leif, den første dansker der blev født i Ivigtut.

1940
Frem til 1940 havde den danske militæraktivitet i Grønland bestået af fiskeriinspektion og søopmåling. Danmark mister forbindelsen til Ivigtut og Grønland da 2.verdenskrig bryder ud. Der er på dette tidspunkt ingen danske styrker i Grønland. US Coast Guard indsættes til beskyttelse af kryolitten i Ivigtut, men kryolitbruddet forbliver i danske hænder. Kryolitten sælges til amerikanerne og der købes forsyninger for betalingen. Kryolittens anvendelse i flyvemaskineindustrien sætter gang i efterspørgslen, og der arbejdes i skiftehold og over hele året, når vejret tillader det. Der kommer mere arbejdskraft fra U.S.A. og Canada. 30 af danskerne i bruddet får mulighed for at rejse hjem via Amerika og Portugal.

1941
Den 9.april indgås forsvarsaftale mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland. Forsvaret af Ivigtut overtages af U.S. Army. Ved Arsukfjorden oprettes en camp tæt på Ivigtut ved Lille Lakseelv, et forsvarsanlæg i Christianshavn og en radiostation ved Ellevod. I november beslutter amerikanerne sig for etablering af forsvarsanlægget i Grønnedal.

1942
Da Gertrud Rask strander i U.S.A. og Hans Egede forliser under en rejse til Ivigtut, er det kun Julius Thomsen der besejler kryolitbruddet. Der sættes flere norske og amerikanske skibe ind i farten.

1943
Det amerikanske skib Dorchester med 800 mand torpederes af en tysk ubåd på vej til Ivigtut. Der er mindesmærke på kirkegården i Ivigtut over dette tragiske tab. Næsten alle mand omkom, heriblandt 13 danskere. Der brydes nu 80.000 tons kryolit i Ivigtut, dette bliver rekorden for minen. Den 1.april er forsvarsanlægget, Flådestation Grønnedal færdigbygget. Det er samme år amerikanerne anlægger Narsarsuaq Lufthavn, som bliver amerikanernes hovedkvarter på Grønland.

1947
Hovedkvarteret flyttes fra Narsarsuaq til Grønnedal.

1949
Elevatorer nedlægges. Der er i stedt lavet en tunnel fra bunden af bruddet, som fører op til terrænniveau 500 meter øst for Ivigtut. Her køres kryolitten nu op på lastvogne.

1951
Den 27.april indgås en ny forsvarsaftale mellem Danmark og USA. Danmark overtager herefter de amerikanske installationer i Grønnedal. 1.august oprettes Grønlands Kommando med hovedkvarter i Nuuk. 5.september bliver en afgørende dag i historien om Grønnedal. Grønlands Kommando flytter hovedkvarteret fra Nuuk til Grønnedal. Blandt hovedopgaverne kan nævnes militære planlægningsopgaver, overvågning, søredningstjeneste, fiskeriinspektion, søopmåling, navigationsservice, isrekognosering, og transporttjeneste af civile. Ivittuut Kommune bliver en selvstændig kommune.

1952
De sidste amerikanere forlader Grønnedal og Ivigtut.

1953
De 2 første familiehuse i Grønnedal står klar til indflytning.

1956
Vejen fra Ivigtut til Grønnedal indvies.

1958
Der opføres skole, gymnastiksal og kostforplejning i Grønnedal.

1961
Marinestation Grønnedal ændrer navn til Flådestation Grønnedal.

1962
Bruddet er tømt for det sidste læs kryolit og der lukkes fjordvand i hullet.

1964
Der oprettes et sortereværk og i 1968 et knuseværk til grovsortering af den oplagrede kryolit. I denne periode reduceredes arbejdsstyrken meget og arbejderbyen nedlægges. I Grønnedal opføres administrationsbygning med plads til Grønlands kommando, Flåderadio Grønnedal og Flådestation Grønnedal.

1971
Heliporten i Grønnedal anlægges.

1974
Kryoliltselskabet afvikler arbejdsstyrken. Herefter overgår udskibning til entreprenørfirmaet Danstruct.

1978
Den 1.august omlægges den militære organisationsstruktur i Grønnedal. Flådestationen nedlægges og nogle af opgaverne overføres til Grønlands Kommando.

1980
En voldsom sydost hærger Arsukfjorden med vindstød på over 140 knob. Det medfører store skader i Grønnedal.

1982
Hullet i bruddet tømmes for vand, så man kan samle det sidste kryolit på bunden op.

1983
3 mand omkommer da en lavine rammer Grønnedal.

1987
Kryolitbruddet i Ivigtut lukker. En afgørende historisk epoke sluttes.

2000
Ivigtut lukkes for fastboende. De 2 sidste familier (grønlandske) flytter til nybyggede boliger i Grønnedal.

2001
Grønlands Kommando fylder 50 år. Dronning Margrethe, Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Forsvarsminister Jan Trøjborg deltager i festlighederne.



Tilbage